Hofteledsdysplasi  


Hofteledsdysplasi er en arvelig betinget sygdom, hvor lårbenshovedet og hofteskålen ikke passer ordentligt sammen. Arvegangen for HD er polygen, hvilket betyder, at flere forskellige gener er med til at bestemme om en hund er disponeret for at udvikle sygdommen.

Der diskuteres til stadighed om hvorvidt udviklingen af HD hovedsageligt skyldes miljø eller arv, men de fleste er nok enige om, at hvis en hund er disponeret for at udvikle HD, øges risikoen betydeligt, hvis den også udsættes for miljøpåvirkninger som overdreven motion i voksealderen, forkert eller for meget foder eller for hurtig vækst.

Mange Border Collier har HD uden at man nogensinde kommer til at kunne mærke det på dem. Ved andre vil man kunne se symptomer, f.eks. at hunden har svært ved at rejse sig op, at den ofte sætter sig ned eller at den slingre med bagparten.

Hvis man vil avle på sin Border Collie skal den røngten fotograferes og billederne skal sendes ind til Dansk Kennel Klub, hvor et panel af dyrlæger bedømmer hundes hofter og kommer med en status. En hund kan have HD status A, B, C, D eller E. A (hvor hofteskålen og lårbenshovedet passer perfekt sammen) er det bedste, og E (hvor lårbenshovedet næsten ligger løst uden for hofteskålen) er det dårligste. For at du kan avle på din Border Collie skal den have A eller B hofter.

Border Collie Klubbens hjemmeside kan du finde HD resultater for alle fotograferede Border Collier i Danmark.