Undervisning for DKK Kreds 12 på Færøerne
August 2009

Fredag middag d. 7. august 09 sad jeg i lufthavnen og ventede på Flyet mod Færøerne. Jeg var blevet inviteret op for at undervise i Heelwork To Music (Dog Dancing) og agility for begyndere hos DKK Kreds 12.

Flyvningen gik plan-mæssigt og jeg har senere forstået, at det er noget man skal værdsætte, da det langt fra er en selvfølge. Vejret gør det ofte umuligt for flyet at lande. Nina, der er formand for kreds 12, var netop kommet tilbage fra en rejse til Island og hun havde fået en ekstra nat i Norge på hjem-vejen! Men jeg var altså heldig og landede til tiden og uden problemer.

Nina hentede mig i lufthavnen, der ligger på øen Vágar. Derfra kørte vi på sightseeing på Vágar og Streymoy. Stakkels Nina måtte hele tiden stoppe bilen, fordi jeg skulle ud og tage billeder :o)

Vi sluttede turen i Kollafjørður, hvor Nina og hendes familie bor. Jeg mødte Ninas dejlige hunde Dido og Molly og vi fik en kop kaffe og snakkede lidt.


Ninas hjem
De købte huset som gammelt og nedslidt, men har sat alt i stand og de bor nu super lækkert!


Ninas 2 hunde Dido (sheltie) og Molly (gravhund)
Dido er et barnebarn til min Biscuit, så det var rigtig sjovt at se hende

Dido hyggede sig med en bold mens vi drak kaffe - hun er 8 mdr. gammel og der er fuld drøn på

Efter kaffen tog vi hundene med til en lille bugt, hvor en oversvømmelse har bragt sand med ind, så der nu er sandstrand. Det er meget atypisk for Færøerne, hvor der ellers er klipper hele vejen rundt langs kysten.


Vejen ned til stranden


Stranden til højre i billedet


Og på vej op mod bilen igen

Hen mod aften kørte Nina mig til Torshavn, der ligger sydligt på Streymoy. Jeg blev indkvarteret på Hotel Torshavn lige ved havnen. Det var et helt ny-renoveret hotel og rigtig fint. Nina sørgede for at jeg fik noget at spise og derefter sagde vi 'Tak for i dag og på gensyn i morgen'.

Jeg tog et bad og gik derefter en lille tur op i den gamle del af byen, hvor Nina havde sagt, at jeg kunne se nogen rigtig smukke huse i traditionel færøsk stil. Det var super hyggeligt og Torshavn er en flot by.


Havne-pladsen med Hotel Thorshavn i baggrunden til højre.


Disse huse lå lige overfor hotellet og de mindede mig om Nyhavn i København.


Havnen


Rådhuset


Og denne statue stod uden for Rådhuset


Et af de gamle huse


Flere gamle huse


Små, stejle gader.


Kirken


Og ham her stod og nød udsigten ud over havet.

Læs mere om min første dag på Færøerne her og her!

Jeg sov som en sten den nat og vågnede frisk lørdag morgen - klar til en dag med HTM træning.
Nina kom og hentede mig og kørte mig til den skole, hvor vi skulle træne. Der var rigtig gode forhold. Nina havde helt styr på AV midlerne og alting fungerede. Det var en fornøjelse at være underviser. Også fordi de ca. 10 deltagere alle var engagerede og ivrige efter at lære og deres hunde var veltrænede og de fleste af dem motiverede.

Læs mere om træningsdagen her! og her!


Der var mange forskellige racer...
Rottweiler


Sheltie


En trebenet Italiensk Mynde


Chinese Crested


Border Collie


Den Italienske Mynde igen...


Japansk Spids


Handlerne lærer programmet uden hund


En yndig Chinese Crested


Og Border Collien Meg, som jeg jævnligt lånte som demo-hund


Lige uden for døren gik der en flok Islandske Heste.
Læg mærke til tågen i baggrunden på dette billede...


- 10 minutter senere kunne der være helt klart i vejret.
Vejret var facinerende. Det skiftede hele tiden og i løbet af minutter. Den ene morgen stod jeg op og kiggede ud. Der var klart og der var en fantastisk udsigt. 15 minutter senere da jeg havde været i bad, kunne jeg ikke se en hånd for mig!

Læg også mærke til hvor tydelig hestens nummer/mærke er på dens ryg.

Jeg gik rigtigt tidligt i seng lørdag aften. Jeg var SÅ træt!

Søndag formiddag stod den på agility træning i et ridehus lidt uden for Torshavn. Igen var der fantastiske forhold at undervise under. Et flot teori lokale, en god ridehal og en agilitybane af høj kvalitet - naturligvis malet i de færøske farver: rød, hvid og blå :o).


Ridehuset


Og omgivelserne rundt om ridehuset.
D et er Border Collierne Zimba og Meg, der løber forbi.

Stor ros til Kreds 12 for planlægningen af de 2 træningsdage. Alt fungerede og stemningen var hyggelig og afslappet.

Læs om agility dagen her!

Efter undervisningen havde jeg 45 minutter på hotellet til et hurtigt bad og tøjskifte (jeg havde ridehus sand over alt) inden Fríða, der ejede den Italienske Mynde, kom og tog mig med på en oplevelsesrig sightseeing tur til Eysturoy.

Vi så bla. 'Kæmpen og Kællingen'. Legenden siger, at kæmpen og kælligen kom fra Island og forsøgte at trække Færøerne med sig hjem. Der er endnu et dybt hak ned i klippen, hvor de bandt det tov fast, som de trak i. De kunne kun arbejde om natten, men en nat blev de overmodige og stoppede ikke i tide, så solens stråler ramte dem og forvandlede dem til sten. De står stadig på samme sted.


Kæmpen og kællingen

Vi så også hvor den store færøske kunstner Trondur Patursson bor og i Kirkjuböur så vi en kirkegårds-låge som han har udsmykket.

Kirkjuböur var et rigtig interessant sted. Det er en af de ældste (måske den ældste???) bevarede byer på Færøerne og der var super flot. Der ligger også ruinen af den færøske domkirke fra 1200-tallet og det 900 år gamle bjælkehus Roykstovan.

Turen gik videre over fjeldet nordpå til Gjógv. Her spiste vi på et charmerende lille pensionat - et mix af mad, som vi ville få det i Danmark og mere traditionelt færøsk mad. Jeg smagte det hele, men der var retter, som jeg nok aldrig sætter på min liste over favorit-mad! Hval-spæk var ikke lige min 'kop the' og tørret lammekød var jeg heller ikke vild med.


Pensionatet hvor vi spiste


Og fra turen over fjeldet... Jeg stoppede Fríða lige så tit som jeg havde stoppet Nina...
Kodak-moment! :o)


Hårnåle-sving hele vejen ned af fjeldet!


Fårene græssede alle steder på øerne og de var ikke hegnede ind. De gik helt tæt op ad vejen - også af de større veje. Åbenbart bliver de jævnligt kørt ned og det er altid chaufførens skyld, selv hvis fåret løber lige ud foran bilen, så der skal altid betales erstatning til bonden, hvis et får dræbes eller skades.


Hvor der er får, er der også hyrdehund.
Man ser Border Collier eller Border Collie lignende hunde over alt.

Efter maden tog Nina mig med med ned til en lille naturhavn, der lå i bunden af en dyb kløft. WOW! Sjældent har jeg set noget smukkere. Der var helt stille og vandet var så klart, at man kunne se små-stenene på bunden!

Læs mere om mine dag her!

Søndag aften gav Kreds 12 mig en smuk gave - et stentryk med en Italiensk Mynde på, som Fríða havde lavet. Jeg var interesseret i hvordan det var blevet lavet, så hun inviterede mig ned for at se det galleri og det værksted, som hun har sammen med sin mand. Det lå kun 10 minutters gang var hotellet, så der startede jeg mandag morgen. Læs mere her!

Tilbage på hotellet hentede Nina mig og vi kørte ud og så mere af øerne og spiste frokost.


Fæstningen i Torshavn


Højt oppe! Og lodret klippevæg ned til havet!


Efter frokosten kørte vi hjem til Nina efter hendes hunde og så afsted på en gåtur på en sandstrand.
Jeg så vist de to eneste sandstrande, der er på Færøerne!
Dette smukke hus lå på vejen ned til stranden.


Stranden med huse i baggrunden


Modige Dido prøver at dykke efter en pind :o)


Dido, Nina og Molly


Dido og Molly


Smukke Dido

Vi hyggede os med hundene på stranden så længe, at jeg nær var kommet for sent til mit fly!!!! Det var Nina heldigvis flink nok til ikke at gøre mig opmærksom på. før vi var ankommet til lufthavnen og vi nåede det! Phew! Jeg var blevet stresset, hvis jeg havde vist, at det var på et hængende hår :o)

Igen var jeg heldig - flyet lettede og bortset fra en turbulent indflyvning til København med et par enkelte 'luft-huller' forløb turen roligt og efter planen.

Tusind tak til Nina og hendes tålmodige familie, til Fríða og til alle de færøske hundeejere og handlere for en mindværdig tur!