Border Collie oplevelser i Polen og Tyskland
Af Emmy M. Simonsen

Billedteksterne kan du se ved at placere musen på billedet

Det hele startede egentlig i vinteren 2002. Jeg var på besøg hos Lis og hendes 2 Border Collier Bliss (Lionheart Bliss og Ea (Nikkiline). Vi sad og spiste, da snakken faldt på, at Lis gerne ville til Tyskland til sommer og se Bliss' familie. Hun spurgte, om jeg ville med. Det ville jeg gerne, men kun hvis vi samtidig kunne deltage i en International Udstilling. Min hanhund Robbie (Whenway Decorated Hero) manglede et CACIB fra udlandet for at blive International Champion, så det ville jeg gerne prøve at få. Vi kastede os over DKKs internationale udstillingskalender. Den eneste udstilling, der lå i Lis' ferie var i Stettin, Polen d. 21.6.

 

D. 20.6.03:
Vi startede hjemmefra ved 8 tiden. I bilen havde vi 7 hunde, 2 personer og bagage samt hundemad til en ugen. Bortset fra de obligatoriske bilkøer og dårlige østtyske veje gik turen problemfrit.
Lidt over 18 ankom vi til Stettin. Vi kørte ind for at tanke benzin og straks følte vi os hensat til en anden tid… en ung fyr kom farende og begyndte at fylde benzin på. Mens den tankede, vaskede han vinduer og spejle… Lis og jeg anede ikke hvor vi skulle gøre af os selv… På tanken købte vi et kort og selv om Stettin er en vanvittig by at køre i og selv om de konsekvent nægter at sætte skilte med vejnavne op, så fandt vi faktisk forholdsvis let vores hotel "Hotel Arkona".
Vi tjekkede os selv og vores 7 hunde ind på 2 enkelt værelser. Vi mente, at enkeltværelser ville give hundene mest ro op til udstillingen. Efter et hurtigt bad, kastede vi os igen ud i storby-trafikken. Vi kørte ud for at finde K. S. Arkonia Stadium, hvor udstillingen skal afholdes.
Vi havde hørt mange skræk historier om, hvordan alting bliver stjålet i Polen og vi var blevet advaret om ikke at efterlade hunde i ubevogtede biler, så aftensmaden købte vi på McDonalds og tog med hjem på hotellet. I øvrigt koster en menu på McDonalds i Polen under 20 danske kroner.

D. 21.6.03:
Udstillingsdag!!! Tidligt op og af sted. Mine to hunde Kiri (Collie Gardan Kiri Te Kanawa) og Whisper (Bridacre Wisp) var ikke tilmeldt udstilling, så de blev på hotellet. Med de andre 5 ankom vi til udstillingen, hvor vi fik vores første overraskelse. Ikke nok med, at man betaler for at deltage i udstillingen… -man betaler også for at parkere uden for stadium. Parkeringsvagten bad om 5, så vi troede, at det var 5 zloty (= 10 kr.), men nej… det var 5 Euro = ca. 40 kr.).
Den Polske Kennel Klub har det glimrende system, at udenlandske deltagere ikke behøver betale tilmeldingsgebyr før de kommer, så første opgave var at finde sekretariatet og checke ind. Udstillingen kostede 35 Euro pr. hund, men veteraner og visse polske racer er gratis at udstille. Kataloget for hele udstilling fik alle deltagere gratis udleveret.
Selve udstillingen virkede lidt kaotisk. Især fordi ingen i Polen taler engelsk og alle skilte osv. er på polsk. Det lykkedes os dog at finde Ring 12, hvor Border Collierne skulle bedømmes. Ved ringsiden sad en lille gruppe danske collie folk, som vi havde mødt på hotellet om morgenen. Det var rart, for så kunne vi hjælpe hinanden med at fotografere, vogte ting og hunde mod tyveri og med at handle (udstille) hunde.

Første race var Bearded Collie. Vinderen der blev en smuk hanhund. Næste race var Border Collie. Der var 12 tilmeldte hunde og alle mødte op til bedømmelse. Første danske hund i ringen var Robbie, der opnåede Excellent (1. pr.) og vandt klassen uden konkurrence. Han gik videre til kampen om titlen som Bedste Han. Den vandt han uden de store problemer. Robbie var i en klasse over de andre hanner. Han fik det eftertragtede CACIB, så når FCI godkender titlen er han International Champion.
Også hos tæverne var de danske hunde overlegne. Alle fik "Excellent" og efter et par spændende dyste med en tysk åbenklasse tæve og en tysk unghunde tæve, blev min blå tæve Hazy (Bluewyle Hazy Shade of Winter) Bedste tæve. Ria (Fæhunden's Al-Minya) blev Bedste Veteran. Robbie blev BIR og Hazy BIM.

I Store Ring røg Ria ud før hun næsten var kommet ind (det kunne skyldes, at hun ikke travede 2 skridt, men hoppede begejstret rundt og bed i snoren), men Robbie blev udtaget mellem de 6 bedste i Gruppe 1. Han blev dog ikke placeret blandt Top 3. Det gjorde den Beardede Collie og 2 Polske hyrdehunde (en PON og en eller anden stor hvid hyrdehund).
Midt på eftermiddagen forlod vi udstillingen og kørte tilbage til hotellet. Kiri og Whisper kom ud på en god gåtur, inden vi kørte ud for at spise.
Vi fandt en restaurant, hvor vi kunne sidde ude og spise. Vi parkerede, så vi kunne holde øje med bilen og hundene. Maden var rigtig god, men da vi ville bestille dessert, blev vi igen mindet om, at polakkerne ikke taler ret godt engelsk. Vi bestilte applepie, men fik et glas æblejuice…

 

 

D. 22.6.03:
Vi forlod hotellet i løbet af formiddagen og kørte mod Berlin. Videre mod Hannover og Nienberg/Weser, hvor Renate Hilger og Anke Schubert og deres respektive mænd bor. De driver i fællesskab Kennel As Bold As Brass og et stort hundecenter med agility træning, hyrdekurser, lydighedstræning og div. konkurrencer.
Renate har 2 Border Collier, Colin (Cinlock Catching the "I") og Shadow (Midnight shadow vom Skuddenhof). Desuden har hun blandingshunden Suki og Groenendael hanhunden Uros.
Anke har også to Border Collier Carmen (Cinlock China Doll), der er kuldsøster til Colin og Asco (Spot aus dem Barock, efter arbejdslinjer - hans far er Ettrick Joe). Anke har desuden en sort blandingshund "Gamma".
Søndag eftermiddag da vi kom, var Christine Fischer (fra Clan-Alba) der for at undervise ved et hyrdehundekursus. Anke deltog med Carmen, men Renate havde ikke hund med, så hun gik en tur sammen med os og vores hunde. De bor så langt ude på landet, at vi rent faktisk kunne lade vores hunde løbe frit på landevejen. Lis slipper normalt kun hendes hunde på græs og Bliss var temmelig vild efter en lang tur i bilen, så hun løb meget. Hun løb så meget, at hun sled huden af begge forpoter. Det opdagede vi desværre først bagefter.
Da vi kom tilbage fra gåturen gik vi ind i den pragtfulde hall, hvor vi skulle komme til at tilbringe mange hyggelige timer. Det var hovedindgangen til det store landsted og uden for døren var en stor hundegård, så hundene kunne gå ind og ud som det passede dem. Selve hall'en var stor, med højt til loftet og der var dejligt køligt. Her sad vi og talte. Det klikkede øjeblikkeligt mellem os og det føltes som om, at vi havde kendt hinanden i flere år og ikke bare i ½ time.
Efter kurset kom Anke og Christine ind. Christine ejer Bliss far Clan-Alba Amoss, så hun var glad for at se Bliss og Lis. Snakken gik livligt indtil ganske sent… Natten tilbragte vi i en campingvog lige uden for huset. Perfekt for os og hundene.

D. 23.6.03:
Renate mødte os med et herligt morgenbord. Whisper, der allerede aftenen før havde charmet sig ind, holdt sin egen lille morgen-fest med masser af kys (fra ham til Renate og Co.) og klap (modsat vej). Efter maden kørte vi til nærmeste større by. Lis og jeg gik amok i en hundeforretning og i et varehus og vi købte frimærker til ca. 1 million postkort.

Hjemme igen skrev vi postkort, fotograferede hunde, trænede agility og snakkede. Middagen var en sjov og rar oplevelse. Bag laden og omkranset af fårefolden, havde vores værtsfolk indrettet en lille overdækket plads, hvor halmballer dannede bænke og bord og hvor der stod en grill. Her grillede Renates mand Wilfred lækre pølser og svinekød til os og vi sad midt i landsteds-idyllen og spiste. Omgivelserne lignede noget, der var taget ud af et engelsk postkort. Hundene var naturligvis mest optaget af fårene.
Resten af dagen gik igen med snak og hygge. Om aftenen så vi video fra Englands største konkurrence i Heelwork to Music og freestyle.

 

24.6.03:
I dag måtte vi tidligt op, for vi skulle videre til Christine Fischer fra Clan-Alba Border Collies. Christine har Border Collier som hyrdehunde, men hun har også dyrket en del agility.
Renate og Anke kørte foran og Lis og jeg fulgte efter. Det tog omkring 1½ time at komme til Coppenbrügge, hvor Christine bor.
Vi tog alle vores hunde med ind i haven, hvor vi sad og fik lidt koldt at drikke. Lis fik set Bliss' far, tante, fætre/kusine samt farmor Nelly.

Da vi havde fået stillet den værste tørst og det største behov for at snakke, kørte vi ca. 1 km op i bjergene, hvor Christine har sine får gående. Hun har en hel del hyrdetræning og undervisning, så hun har flere forskellige typer får. Nogen, der klister til hyrden, så nybegynder-hunde føler, at de har kontrol over dem, selv om de ikke hele tiden placerer sig helt korrekt. Nogen, der flytter sig meget let, når lidt mere rutinerede hunde træner fradrivning og nogen, der virkelig udfordre de mere garvede hunde. Hun har forskellige racer til de forskellige formål.
Christine startede med at vise hvad hendes egne hunde kunne og med at fortælle lidt om deres forskellige måder at arbejde.

Bagefter ville de gerne se Robbie arbejde. Han gjorde det pænt og de var meget imponerede over hans kontrol over fårene og hans stil.
Whisper gjorde det også godt. Han demonstrerede hvor langt han var kommet med sin fradrivning (ikke vældig langt).
Så skiftede vi til de får, der klæber til hyrden, for nu skulle begynderhundene til. Først Carmen, der er meget ivrig og går meget tæt på fårene. Så Asco, der arbejder godt, men egentlig ikke tænder så meget på det og som ikke skal have så meget modstand før han giver op. Disse får var dog nemme og gode, så det styrkede hans selvtillid. Til sidst Bliss. Som nævnt havde hun slidt sine poter op, så vi var ikke sikre på, at hun ville hyrde. Hudløse poter gør ondt at gå på. Og Bliss ville absolut heller ingen ting. Vi stoppede hurtigt det forsøg og Christine måtte nøjes med at se Bliss på video.

Robbie og Whisper fik endnu en tur. Disse "klistre-får" var ikke den store udfordring for dem, men for mig var det en udfordring at komme fri af fårene. Hvis de havde kunnet hoppe op i min lomme, havde de gjort det…
Det var ved at være for varmt til hyrdetræning, så vi gik ned til en å og lod hundene køle af. Derefter gik vi en tur i skoven.
Hjemme ved Christine igen legede vi med hvalpe, spise kage og drak spandevis af sodavand. Tiden var ved at være knap, men vi nåede lige at se video af nogen danske hyrdehunde, bl.a. Bliss.
Kl. 19 brød vi op og med Renate i spidsen kørte vi 20 minutter til Caren Bock fra Lucky Borders. Her mødte vi hele Carens familie, Elke Ostmeyer fra Kennel von den 3 Eichen og Carens veninde Anja. Samt naturligvis alle Carens hunde. Hun avler hunde hovedsageligt efter Beagold linjer og især Clan-Abby Silver Kiwi at Beagold ligger bag hendes hunde.
Hele familien, Renate, Anke, Elke, Anja, Lis og jeg samledes til middag hos Carens forældre. Under middagen gik snakken livligt omkring racen. Diskussionen kom ind på CEA, men mere interessant var det, da samtalen drejede ind på arbejdsevne og hyrdeinstinkt hos racen. Caren mente, at de ekstreme hyrehunde var et problem for almindelige mennesker, der fik en Border Collie som familiehund, derfor prøvede hun at undgå dem i hendes avl. Hun opdrætter udstillings- og familiehunde, der også gerne vil gå lydighed og løbe agility, men det med får er ikke noget for hende. Det var et overraskende synspunkt for mig, der mener at hyrdeinstinktet er det, der gør Border Collien speciel i forhold til andre racer og at det er uhyre vigtigt at bevare. Hvis en hund er pæn er det godt, men hvis den ikke kan hyrde, er det lige meget hvordan den ser ud. Anke og Renate sympatiserede nok mere med mit synspunkt end med Carens, men bølgerne gik højt. Da måltidet var slut, gik vi dog alle derfra som venner, der accepterede hinandens forskelligheder.
Vi tog afsked med Renate og Anke. Det var trist, for vi havde tilbragt nogen herlige dage sammen med dem og er på kort tid kommet til at holde meget af dem.
Også Carens andre gæster tog afsked, men vi sad endnu et par timer i spisestuen og talte, inden vi gik ned i det luksuriøse gæsteværelse og sov.

25.6.03:
Efter et overdådigt morgenbord hos Carens forældre tog vi afsked og satte kurs mod Wulbüttel hvor Rolf C. Franck, Kennel Lionheart bor. Rolf har opdrættet Bliss.
Vi fandt det uden problemer og vi blev mødt af Bliss' mormor Maggie (CH Bordershome A Magic Heart) og Rolfs lille nye hvalp (5 mdr.) Chance.
Bliss' søster Bridie (Lionheart Bridie) og hendes ejer Birgit Mausolf kom også på besøg, så der var rigtig familie-sammenkomst. Vi tilbragte et par hyggelig timer sammen med Rolf, hvorefter vi satte kurs mod Danmark.
Kl. 22 var vi i Sorø - fuldstændig udmattede med 7 trætte, men glade hunde.