En UHM test (Unghunde mental test) er en test, hvor man får mulighed for, under trygge forhold, at iagttage og teste sin hunds reaktioner under pres. Mine to border collier Hazy (Bluewyle Hazy Shade of Winter) og Ria (Fæhunden's Al-Minya) blev testet i slutningen af september 2000. Ingen af dem var mellem 10 og 24 mdr. så deres resultater indgår ikke i racestatistikken. De blev udelukkende testet, fordi jeg mener, at det er en god måde at lære sin hund bedre at kende.

Border Collie Klubben har p.t. (efterår 2000) ikke selv afhold UHM test, men jeg havde fået to pladser på en test arrangeret af Dansk Collie Klub. Det betyder ikke noget hvilken klub, der arrangere testen, for alle racer testes ens. Hver specialklub har lavet en ønskeprofil (race profil) for hvordan man ønsker at hunde af netop deres race skal reagere på de forskellige momenter, men testen er den samme for alle. Testen ledes af en testleder, der guider hund og fører gennem testens momenter. Derudover er der en beskriver, der observerer og beskriver hundens reaktioner og der er 2 figurenter. Efter testen får du et skema med din hunds resultat. Sammen med dette får du en uddybende, mundtlig forklaring og du har mulighed for at stille spørgsmål.

Inden jeg tilmeldte mine hunde, havde jeg læst en gennemgang af de forskellige momenter. Det virkede ikke så slemt, men da vi stod der og så hundene gå igennem, var det en barsk omgang! Det var virkelig nogen hårde prøver hundene blev sat på. Mange af de unge hunde var synligt påvirket efter testen og en enkelt fik afbrudt testen, da den forlod testområdet i panik.

Første del af testen var meget afslappende. Der blev testet om hundene ville tage kontakt til fremmede og lade sig håndtere af dem. Derefter testedes deres interesse for leg, deres jagtlyst og deres aktivitetsniveau.
Så startede rædslerne J. Vi gik fredeligt hen af en skovvej, da en sær, stiv, ubevægelig mand (en keddeldragt spændt op på et stativ) pludselig sprang op et par meter foran os. Jeg blev forskrækket hver gang! Næste prøvelse var en jernkæde, der "faldt" ned på en metalplade ca. 1 m. fra hunden. Så kom spøgelserne - to figurenter med hvide dragter og store, sorte øjne kom langsomt og snigende frem mod hunden. Endelig blev hundene skud-testet både under aktivitet og i ro. Testen var bygget op, så momenterne blev værre og værre. Det stillede virkelig krav til hundes psyke at bevare roen og overblikket.

Hazy var den første hund, der blev testet.. På mange punkter lå hun tæt på raceprofilen - enten ramte hendes reaktion raceprofilen eller også lå hun et enkelt felt fra. Dog bragte spøgelserne hende helt ud af fatning. Hun knurrede dybt nede i maven og da det ikke hjalp løb hun om bag ved tilskuerne. Hun gik først frem til spøgelserne, da de var demaskerede. Denne reaktion var mere reglen end undtagelsen, kun meget få hunde blev foran føreren. Straks spøgelserne var demaskerede havde Hazy afreageret. Hun blev ikke ved med at være usikker. Hun var helt ovenpå igen til skudtesten, som hun bestod med glamour.
Alt i alt lavede hun en rigtig god test, som jeg er meget tilfreds med. Hun viste ro og overskud i pressede situationer og når hun reagerede var hun også i stand til meget hurtigt at afreagere.

Emmy taler med spøgelser for at få Hazy interesseret i det.

Rias test var et kapitel for sig. Jeg tror ikke på noget tidspunkt, at det gik op for hende, at det hun blev udsat for kunne være skræmmende eller farligt. Hun legede sig gennem hele testen. Hun ligger ikke særlig tæt på raceprofilen, men hun tog alle med storm.
Hun fulgtes gerne med testlederen på en lille gåtur og hun lod sig villigt håndtere. Hun kastede sig ud i legen med en energi, der næsten tog pusten fra testlederen og hun havde gerne jaget haren (en klud, der blev trukket hen over jorden) til Kina og hjem igen.
Da vi nærmede os kedeldragten, var jeg ganske nervøs og da den endelig sprang op foran os fløj jeg 3 m. baglæns. Hvad Ria gjorde? Hun fandt den nærmeste pind og prøvede ihærdigt at få denne nye ven til at kaste den.
Den faldende kæde gjorde en smule indtryk på hende - hun fløj 5 m. bagud med halen mellem benene for straks efter at komme tilbage og kravle op på pladen..... - den lignede begyndelsen på et agility A.
Oven på disse overraskende reaktioner var jeg spændt på spøgelserne. Som en af de eneste klarede hun spøgelserne uden undvigemanøvre/overspringshandlinger overhovedet! Hun ignorerede dem indtil de stod stille, så løb hun hen og fandt en pind, som hun prøvede at få det nærmeste spøgelse til at kaste. Hun havde slet ikke tid til det andet spøgelse - det første havde jo endnu ikke kastet pinden....

Ria prøver stadig at få det demaskerede spøgelse til at kaste pinden.

Måløs gik jeg videre op til skudprøven. Skud under aktivitet gik fint. Ria var beskæftigtet med en trække-klud, så hun var ligeglad. Da der blev skudt mens hun var i ro havde hun så travlt med at finde ud af hvor kluden var blevet af, at hun (på trods af, at hun faktisk er lidt skudræd) ikke ændsede det. Testlederens konklusion: Hunden viser sig ikke berørt af skud.
Rias reaktioner under testen overraskede mig meget. Hjemme er hun det lille nus, der gemmer sig så snart der er ballade i luften. Hun skal ikke have noget klinket med nogen. Men der er åbenbart mere i den lille hund, end hun umiddelbart giver udtryk for. På intet tidspunkt lod hun sig påvirke af, at vores lille gåtur i skoven var fyldt med uventede begivenheder.

Når mine egne hunde ikke "var i ilden", kunne jeg gå med rundt og se de andre hunde. Derfor havde jeg også mulighed for at følge Hazys hel-søster Bessie (Bluewyle Basic Rythm so Blue), der også blev testet. Hende og Hazys slægtskab fornægtede sig ikke. De reagerede meget ens, men Bessie er mere følsom end Hazy og afreagerede ikke helt så godt som hende. Hun var meget påvirket af spøgelserne og formåede ikke rigtigt at samle sig sammen til at håndtere skuddene. Konklusionen på det blev, at hun ikke er skudræd, men at hun ikke havde mentalt overskud til mere. Hun var ret påvirket/stresset efter testen.

Hazys søster Bessie, der også blev testet.

Jeg ser UHM testen som et godt arbejdsredskab for opdrættere og for andre, der bare gerne vil vide mere om sin hund. Ind imellem var jeg meget uenig i beskrivernes måde at tolke mine hundes adfærd på. F.eks. tolkede de Rias pinde-fiksering som overspringshandlinger, men fordi jeg kender hende, ved jeg, at hun ville løbe rundt med en pind i munden 24 timer i døgnet, hvis hun fik lov. Det har ikke noget med konflikter at gøre, sådan er hun bare. En hund der bruger pindeleg som overspring for at slippe for at forholde sig til et spøgelse, tager altså ikke pinden i munden og løber hen og springer op ad spøgelset! Hvis testen virkelig skal have værdi mener jeg derfor, at det er vigtig at forholde sig kritisk og bruge sin egen sunde fornuft og kendskab til hunden, for at vurdere resultatet.. Jeg havde video kamera med og fik alle momenter på video, så jeg i fred og ro kunne observere hundenes reaktioner - og se samme sekvens flere gange, hvis jeg var i tvivl om noget. Det kan anbefales.

Jeg håber, at mange opdrættere i fremtiden, foruden udstillingsresultater og div. prøveresultater, også vil benytte sig af resultaterne fra UHM testen, når de skal finde partner til deres tæve, så vi fremover kan få en sund, smuk og mentalt velfungerende race at glæde os over.