HAZYLAND.DK'S RACEBESKRIVELSE - BORDER COLLIE  

Border Collie

”For the owner who wants a dog as an extension of himself, there isn’t a better breed in the world. In the right hands, the border collie is a king of dogs. In the wrong ones an absolute hooligan”

Citat: Barbra Baumont-Swan

"Border collier er meget begavede, hurtige og mere end en lille smule underlige"

Citat: Donald McCaigs i Stanley Coren

Border Collien stammer fra grænseområdet mellem England og Skotland. Dens arbejdsmåde med i neddukket stilling at fixerer fårene med øjnene og dirigerer dem er enestående og minder meget om ulvens jagtmetoder.
Arbejdsglæde og villighed til at indordne sig er medfødt hos border collien. Den har et livligt temperament og dens intelligens er legendarisk. Trods dette er det ikke en begynderhund. Den kræver en dygtig fører. Lige så let som den lærer det rigtige, lærer den også det forkerte. En understimuleret, forkert trænet border collie kan være en pestilens for omgivelserne.
Hos den rigtige fører kan en god border collie imidlertid udvikle sig til en pragtfuld følgesvend. Den er velegnet til agility, lydighed, hyrdehund eller mere specielle opgaver som sporhund eller redninghund.

FCIs standard for border collie:

Helhedsindtryk: Velproportioneret, med bløde linier, der angiver kvalitet, ynde og perfekt harmoni, forenet med tilstrækkelig masse til at give indtryk af udholdenhed. Enhver tendens til grov eller sart bygning er uønsket.

Karakteristiske træk: Virker atletisk, med godt hvælvene ribben, dybt og temmelig bredt bryst. Længdepartiet er dybt og muskuløst, men ikke opknebet. Kropslængden er en smule større end skulderhøjden.

Temperament: Sej og vedholdende, hårdtarbejdende hyrdehund med stor lærevillighed. Energisk, opmærksom, lydhør og intelligent. Hverken nervøs eller agressiv.

Hoved: Skallen er ganske bred, og nakkeknuden er ikke fremtrædende. Kinderne er hverken udfyldte eller rundede. Næsepartiet, der bliver smallere ud mod næsen er moderat kort og kraftig. Skalle og næseparti er omtrent lige lange. Stoppet er meget tydeligt. Næsen er sort, undtagen hos brune og chokoladefarvede hunde, hvor den kan være brun. Hos "blue merle" hunde er næsen skiferfarvet. Næseborene er veludviklede.

Øjne: Ansat langt fra hinanden, ovale og af moderat størrelse. De er brune, undtagen hos "blue merle" hunde, hos hvem et eller begge øjne helt eller delvist kan være blå. Udtrykket er mildt, ivrigt, opmærksomt og intelligent.

Smukke brune øjne på en sort/hvid hund
Helt eller delvist blå øjne er tilladt hos blue merles
Hos blå og brune border collier matcher øjnene pelsens farve

Ører: Middel af størrelse og tykkelse, ansat med god bredde. De bæres helt eller halvt opstående og er under brugen meget følsomme og bevægelige.

Halvt opretstående ører (kip ører)
Halvt opretstående, men tunge ører
Opretstående ører (strit ører)
Uens ører

Bid: Tænder og kæber er stærke, med perfekt, regelmæssigt og komplet saksebid, dvs. At overmundens tænder tæt overlapper undermunden og er stillet lige I kæberne.

Hals: Af god længde, stærk og muskuløs. Den er let buet og bliver bredere ned mod skuldrene.

Forpart: Forbenene er parallelle set forfra, og mellemhånden er set fra siden let skråstillet. Knoglebygningen er kraftig, men ikke svær. Skuldrene er godt tilbagelagt, og albuerne slutter tæt til kroppen.

Kropstykke: Virker atletisk, med godt hvælvet, ribben dybt og temmelig bredt bryst. Lændeparitet er dybt og muskuløst, men ikke opknebent. Kropslængden er en smule større end skulderhøjden.

Bagpart: Bred, muskuløs og set fra siden blødt faldende mod haleansatsen. Lårene er lange, dybe og muskuløse, med velvinklede knæ og stærke, godt lavt ansatte haser. Set bagfra er bagbenene fra haseleddet og nedefter af kraftig knoglebygning og stillet parallelt.

Poter: Ovale af form, med tykke, stærke og sunde trædepuder. Tæerne er godt krummede og tæt sluttede. Kløerne er korte og stærke.

Hale: Moderat lang, således at halehvirvlerne når mindst til haseleddet, Den er lavt ansat, godt behåret og ender I en op ad bøjet bue, som fuldender hundens graciøse omrids og harmoni. Halen må løftes, når hunden er I affekt, men må aldrig bæres ind over ryggen.

Bevægelse: Fri, flydende og utrættelig. Poterne løftes så lidt som muligt over jorden, så man får indtryk af, at hunden er I stand til at bevæge sig både listende og meget hurtigt.

Pels: To varianter: 1) Moderat langhåret, og 2) Glathåret. For begges vedkommende er yderpelsen af tæt mellemfin struktur, med en blød og tæt underuld, som beskytter godt mod vejret. Hos den langhårede variant danner den fyldige pels halskrave, bukser og halebusk. I ansigtet, på forben ( som dog har faner ), og på bagben fra haseled og nedefter er pelsen kort og glathåret.

Moderat langhåret Border Collie
Glathåret Border Collie

Farve: En mangfoldighed af farver er tilladt. Hvidt må dog ikke være dominerende.

Sort/hvid
Blå/hvid
Rød/hvid
Brun/hvid
Blue Merle
Blue merle med tan
Red merle
Trefarvet
Zobel/hvid

Størrelse: Idealhøjde for hanner er 53 cm ( 21 ins ), for tæver lidt mindre.

En hanhund på ca. 53 cm og en noget mindre tæve

 

Fejl: Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå I nøje forhold til afvigelsens omfang.

Bemærk: Hanhunden skal have to normalt udviklede tekstikler i pungen.

Markeringer:

De fleste border collier har mere eller mindre dominerende hvide aftegn eller markeringer. Hvis disse aftegn sidder så hunden har fuld hvid krave, hvidt bryst, hvid mave, hvide forben og poter, hvidt fra haserne og nedefter på bagbenene, hvid blis og hvid halespids, så siger man, at den har de klassiske markeringer. Ifølge standarden (se ovenfor) må hvid ikke være den dominerende farve - bortset fra det stilles der ikke krav om specielle aftegn.

Sort/hvid tæve med de klassiske markeringer
Denne sort/hvide tæve har ikke fuld hvid krave
Blue merle hanhund uden ret meget hvidt på kroppen.

 

Specialklub:

Border Collie Klubben


Fæhunden's Al-Minya på forsiden af Border Collie Klubbens medlemsblad.

 

Bøger der kan anbefales:

"Racehunde i Danmark - Border Collie" udgivet i samarbejde mellem DKK, BCK og forlaget Atelier.

Border Collie Årbøgerne 1995 - 2002”. Kan købes gennem Border Collie Klubben. Klik her!

Janet E. Larson: ”The Versatile Border Collie”, Alpine Publications USA, 1999.

Joyce Collis: ”The Border Collie – a dog for all reasons”, Joyce Collis 1994.

www.hazyland.dk
KLIK HER!