Crufts 2006
-dagbog fra verdens største hundeudstilling

Robbie på Crufts 2006

Vi, dvs. Erik Ussing, Ingelise Ussing, deres Border Collie Amy (LP1 LP2 LP3 Amy), min Border Collie Robbie (DK & INT CH HYRDPR LP1 Whenway Decorated Hero) og jeg, kørte fra Sorø d. 6. marts kl. 20 om aftenen. Inden da havde vi været ved dyrlægen efter sundhedstjek, ormekur mv. så vi kunne rejse ind i England. Vi skulle nemlig til Crufts Dog Show - Englands og verdens største hundeudstilling. For at deltage ved Crufts, skal hundene være kvalificerede - man kan ikke bare tilmelde. Amy havde kvalificeret sig ved at blive bedste unghunde tæve ved den danske kvalifikations udstilling i 2005. Robbie havde kvalificeret sig ved at være International Champion.

Tirsdag d. 7. marts.
Efter en problemfri tur gennem Europa ankom vi til Hoek van Holland kl. 6 tirsdag morgen. Vi havde kørt om natten for at undgå trafik-problemer på motorvejene, men vi skulle først sejle kl. 16 om eftermiddagen, så vi havde en dag i Holland. Vi startede med at gå en lang tur med hundene langs stranden. Der var rigtig gode luftemuligheder og det var dejligt for både hundene og os at få strukket vores ben.

Efter lufteturen fik vi orienteret os om hvorfra færgen sejlede og hvornår og hvordan hundens papirer skulle tjekkes og så forlod vi havnen og kørte op i byen. Her kiggede vi på det meget begrænsede udbud af butikker og fik et kombineret morgenmad og frokost. Vi stoppede også ved det lokale turist kontor og blev guidet ud til en slags dæmning uden for byen, der skulle være ret interessant.

I begyndelsen fandt vi den imidlertid ikke særlig spændende, før Erik opdagede at der faktisk var en udstilling der beskrev dæmningen og hvilken indflydelse den har på lokalområdet og på hele Holland. Vi brugte ret lang tid der og det var interessant.

Klokken nærmede sig afgangstid og efter en luftetur mere kørte vi til færgelejet. Hundenes papirer blev godkendt og vi kom om bord på færgen. 3½ time senere var vi i England og efter endnu 3 timer i bilen ankom vi til Bob og Alison Tunicliffs hus, hvor vi skulle bo. Bob tog i mod os og hjalp os med at blive indrettet. Så kørte han hjem til sig selv og vi gik i seng - ca. 40 timer efter at vi sidst stod op!

Onsdag d. 8. marts.
Vi prøvede at sove længe, men vågnede alligevel ret tidligt. Vi kørte hjem til Bob og Alison for at hilse på Alison og derefter tog Bob os med ud til et ordeligtligt måltid traditionel engelsk morgenmad. Mætte og klar til dagen fortsatte vi mod Birmingham for at tage på sightseeing, mens Bob kørte hjem igen. Formiddagen i Birmingham gik med at se byen og lidt shopping. Shopping'en blev begrænset noget at at vi havde hundene med, men det var nok glimrende for vores økonomi :-).

Da vi havde fået nok af storby, kørte vi til Warwick, hvor Warwick Castle ligger. Jeg havde været der 2 gange tidligere - sidst for 5 mdr. siden - men det er et rigtig interessant sted, så jeg ville gerne have at Erik og Ingelise så det.

Det er et gammelt engelsk slot, der nu er indrettet med utrolig naturtro voksdukker, der illustrerer livet på slottet gennem forskellige epoker i Engelsk historie. Underholdende og lærerigt på en gang :-).
Vi var i spøgelsestårnet, i toturkælderne og til selskab i de fine sale. Vi blev oven i købet budt velkommen af en rigtig engelsk butler.

Warwick Castle lukkede kl. 17, så der fortsatte vi til Shakespeares fødeby Stratford-upon-Avon. Der var jeg også i oktober, men det er den hyggeligste lille by, så den bliver jeg aldrig træt af at besøge.

Vi gik en tur i byen og så div. Shakespeare relaterede bygninger. Vi fandt også en hyggelig restaurent, hvor vi fik aftensmad inden vi kørte tilbage til Bobs hus i Linton.

Dagen var langt fra forbi. Hundene skulle gøres klar til udstillingen torsdag. Vi startede med lidt ringtræning. Især Ingelise begyndte at få sommerfugle i maven og ville gerne træne. Men hundene var trætte og ikke rigtig oplagte efter en lang dag med sightseeing, så vi besluttede at begrænse træningen og istedet gå over til soingneringsdelen.

Robbie havde været til Show Of Winners ugen før, så han var egentlig klar. Derfor kom han som den første ud på badeværelset for at få vasket poter og ben. Han havde også fået noget olie i kraven, der skulle væk. Mens vi klarede det, tog Ingelise og Amy en tur med saks og kam. Amy så blændende ud, da Robbie og jeg var færdig med badet. Så var det hendes tur til at få vasket poter og ben.

Da hunden var klar fik de aftensmad og så var det tid til at pakke tasker, forberede tøj osv. til Crufts. Da alt endelig var klar gik vi i seng. Udmattede og spændte på næste dags udstilling.

Torsdag d. 9. marts.
Crufts dag!!! Tidligt op. Vandvarmeren i huset var reguleret af et ur, så den ikke var tændt om natten. Åbenbart regnes kl. 4.30 stadig som nat, for vandet var is-koldt. Så efter et lige rigeligt forfriskende morgenbad var vi klar til at køre mod NEC i Birmingham.

Vi fandt hurtigt vores ringe og tæve bedømmelserne gik i gang kl. 8.30. Hannerne startede ikke før kl. 9. Det fede ved Crufts er, at man møder venner fra hele verden og mens jeg gjorde hunde klar, kom venner fra både Danmark og udlandet og sagde hej. Mest glad var jeg for at se Hanne og Jesper, der har Robbies søn Eddie (Blue Borders Nash). De var rejst hele vejen til England for at heppe på Robbie. Jeg var også enormt glad for at se mine HTM venner Kath og Karen, der for første gang nogen sinde vovede sig i nærheden af udstillingsringene på Crufts. De interesserer sig ikke for udstilling overhovedet.

Bedømmelserne skred frem. Visse placeringer var totalt uforståelige. F.eks. var 2. vinderen i veteran klassen for hanner halt. Andre klasser var lettere at følge.

Robbies datter SHCH Bridacre Bronte JW

Amy og Robbie opførte sig eksemplariske og vi var stolte over dem. De viste sig fra deres bedste side. Amy placerde sig ikke, men Robbie blev nr. 2 i brugshunde klassen. Senere er der opstået tvivl om hvor vidt han var kvalificeret til at stille op der. Det er enormt irriterende, fordi jeg skrev og spurgte den engelske kennel klub inden jeg tilmeldte, for at sikre, at jeg ikke gjorde noget forkert. Nu må vi se hvad der sker...

Der skal også være tid til lidt hygge...

Når jeg ikke selv var i ringen, brugte jeg tiden på at heppe på venners hunde. Især Robbies børn og børnebørn.
Bedste tæve finalen var enormt spændende. Robbies barnebarn Alcusia Continental Diva JW endte med at blive Res. Best Bitch. Super flot!

Alcusia Continental Diva JW

Efter bedømmelsen gik jeg op til Pedigree standen for at se Kath og Karen vise publikum hvordan man indlærer de forskellige HTM tricks. Det var enormt sjovt og de var rigtig gode til det. Publikum var også helt fangede af deres præsentation.

Efter udstillingen kørte vi hjem til Bob og Alison. De havde aftensmad klar til os og vi så deres 8 dage gamle hvalpe efter Robbies barnebarn Littlethorn Eleganza og Robbies søn SHCH VV03 Littlethorn Continental. De var lige begyndt at åbne deres øjne lidt og de var enormt søde :-).

Fredag d. 10. marts.
Endnu en dag hvor vi stod tidligt op!

HTM dag på Crufts! Bortset fra udstillingen, var det det jeg havde glædest mig mest til. 10 freestyle og 5 HTM ekvipager havde kvalificeret sig til at deltage i den første officielle Crufts HTM finale.
Kvaliteten af de vindende programmer var god. Richard Curtis/Rysalka Moon Disco vandt Freestyle med "Making 'em laugh". Han fik virkelig publikum med. Nr. 2 blev sidste års vinder Tina Humphrey med Bluecroft My Blue Heaven. Nr. 3 blev Lesley Neville med Bearded Collie Highlander Red Robbie.
I HTM vandt Lesley Brocklehurst med Borderlair Cinnamon Twist. 2. vinder blev Tina Humphrey og Bluecroft My Blue Heaven og på 3. pladsen kom Gina Pink med Our Magic Combination.

Karen Sykes og Fly (HTM)

Konkurrencen blev lidt overskygget af at bedømmelserne af visse programmer var noget uforståelige. Det var en udbredt holdning, at der blev dømt ansigter mere end præstationer. Det er en skam hvis det var tilfældet. Især ved en begivenhed som Crufts, hvor der er publikum fra hele verden. Visse bedømmelser var så suspekte, at alle lagde mærke til det. F.eks. fik en HTM ekvipage 5,5 point for indhold fra den ene dommer og 8,5 point fra en anden!!!

Efter konkurrencen brugte jeg eftermiddagen på at shoppe inden vi forlod Crufts ved 17 tiden.

Om aftenen havde Bob inviteret os og en del andre venner til aftensmad. Vi havde en hyggelig aften med Border Collie snak og mange gode grin. Vi brød imidlertid forholdsvis tidligt op, for vi skulle videre til Tesco på "midnight shopping". Tesco er et stort Bilka-agtigt varehus, der har åbent 24 timer i døgnet. Vi skulle købe ind til frokost på Crufts og til hjemrejsen, så det var godt at de havde åbent sent.

Lørdag d. 11. marts.
Vores sidste dag på Crufts og hjemrejse dag.

Vi ankom til Crufts ved 8 tiden og splittede op så vi gik hver for sig, med aftale om at mødes igen kl. 11. Vi skulle shoppe inden flyball semifinalen, hvor Robbies søn Darwin skulle deltage.
Flyball semifinalen var selvfølgelig spændende, men dagens store højdepunkt var freestyle ekvipagen Kath Hardman med Spice (September Spice), der skulle lave deres "Magnificent Men" program i Special Event ringen.
De havde haft deres debut med programmet ved Coventry konkurrencen 3 uger tidligere og det havde fået helt fantastiske anmeldelser, så jeg havde glædet mig som et lille barn til at se det. Og jeg blev ikke skuffet! Det var et helt fantastisk program! Fortolkningen af musikken var lige i øjet og hver eneste lille bevægelse matchede musikken. Samtidig var det et tempofyldt og varieret program med stor sværhedsgrad. Kath slog med denne opvisning virkelig sit navn fast som en af Englands bedste HTM handlere og Spice beviste, at hun er klar til at tage over for 13 årige Ginnie, når hun engang går på pension.

Darwin og hans flyball hold gik videre til finalen.

Jeg forlod Special Event ringen og gik ud for at købe de sidste ting. Det var imidlertid så godt som umuligt at komme nogen steder. Der var simpelthen for mange mennesker!

Jeg stoppede en sidste gang ved Pedigree standen for at se Kath og Karen underholde. De var i topform og som altid oplagte til et godt show.

Da de kom tilbage hyggede vi os lidt ved deres bure. Bob kom også, så det var et par gode timer, selv om trætheden for alvor var begyndt at melde sig.

Kl. 16.30 tog jeg afsked med min venner og turen mod Harwich begyndt. Kl. 21.30 kørte vi om bord på færgen. Vi spiste aftensmad og gik så fuldstændig udmattede i seng.

 

Søndag d. 12. marts.
Morgenmad blev også indtaget på færgen inden vi forholdsvis friske og vel udhvilede lagde til ved Hollands kyst. Efter en hurtig hundeluftetur på stranden i Hoek van Holland, startede den 9 timer lange køretur til Sorø.

Da vi nåede halvejs gennem Holland ringede Bob for at fortælle at Darwin og hans hold vandt Flyball finalen. JUBIIIIII!!!! Og at Robbies datter, der var høj-drægtig da vi var hos Bob, havde født 5 hvalpe -1 han og 4 tæver - lige præcis 1 dag for sent til at vi kunne nå at se dem. Rigtig øv!

Efter kun at have holdt få pauser undervejs, ankom vi til Sorø kl. 17. Vi blev mødt at hundepasserne med flag og alle mine hunde, som jeg havde savnet rigtig meget. Biscuit har parret en tæve (Capstone One Little Star) mens jeg var væk, så jeg håber at der komme små sheltie børn om et par måneder :-).