Dansk Hyrdehunde Klubs
Landskonkurrence 2004

Lægaard landbrugsskole

I weekenden d. 18. - 19. september 2004 afholdte Dansk Hyrdehunde Klub landskonkurrence på Lægaard Landbrugsskole i Holstebro. Mine to venner Camilla og Thomas og jeg valgte, at gøre det til vores debut konkurrence i Dansk Hyrdehunde klub. Vi stillede op med de to halvbrødre brødre Milo og Whisper (begge efter HYRDPR DKCH INTCH Whenway Decorated Hero). Thomas deltog med Milo (LP1 LP2 LP3 HYRDPR HarryPotter) og jeg stillede op med Whisper (LP1 LP2 LP3 DKLPCH HYRDPR Bridacre Wisp).

Whisper

Camilla, Thomas og jeg kørte sammen til Holstebro i Camillas fars kassevogn. Vi havde 5 hunde med - Camilla og Thomas' to Border Collier Milo og Lad, mine to Border Collier Whisper og Robbie og min mors sheltie Bridie, som jeg passer.

Camilla og Thomas' to hunde Lad (forrest) og Milo

Vi kørte hjemme fra Sorø fredag nat kl. 1 og ankom til Lægaard - trætte - kl. 5.30. Vi sov i bilen (jeg sov på en madras uden for bilen) i ca. 1 time og så var vi klar til en herlig lang weekend fyldt med får, Border Collier og hyrder.

Konkurrencerne i kl. 1, som vi skulle deltage i, startede ikke før kl. 12.30, så vi havde god tid til at kigge på kl. 2 og 3. Jeg slog mig ned ved kl. 2 banen. Det var nemlig på samme bane kl. 1 skulle foregå og det var med samme får, så det gav en mulighed for at se fårene an, vurderer hvor trækket ville komme fra og hvor der typiske opstod problemer. Vi nåede også en smut ned til kl. 3 banen, hvor vi bl.a. så Lads far Tweed (Tony Ottesen).

Tony og Tweed prøver at få delt fårene

Mellem kl. 2 og 3 banerne lå en fold, hvor der gik køer og græssede. En af kl. 2 hundene havde åbenbart mistet kontrollen over fårene - i høj grad! - for pludselig gik der 5 får inde blandt køerne. Køerne fandt det meget underholdende, men hverken fårene, den hund der skulle hente fårene igen eller hyrderne så særlig glade ud...

Hvilken kaffe ville du byde uventede gæster?

Tiden gik, det blev middag og nerverne begyndte at melde sig... Jeg havde ellers været ret træt efter en nat uden søvn, så jeg havde ikke rigtig overskud til at blive nervøs, men da den første kl. 1 hund gik på banen, drev adrenalinet trætheden væk og sommerfuglene flagrede lystigt i min mave.
Jeg skulle starte som nr. 5 og Thomas som nr. 6, så vi havde ikke så lang tid til at blive nervøse. Et par af de 4 første ekvipager mistede fårene allerede i udløbet og da jeg så det, besluttede jeg at hjælpe Whisper ved at gå lidt ud fra start-pælen.

Jeg ville godt undgå at se mine får i det tempo, så jeg besluttede at gå lidt ud fra startpælen og hjælpe Whisper.

Hund nr. 5 - Emmy Simonsen og Whisper gik på banen! Whisper virkede tændt, men lydhør og opmærksom. Down! Stay! Jeg gik ca. 30 m. ud... Whisper UD! Whisper løb i en pæn bue ud og kom godt bag om fårenen - DOWN! Han lagde sig og han havde kontrol over fårenen - puha! Et lille fløjt fik Whisper til at gå lidt frem mod fårene. De satte igang op mod mig. Det blev ikke en helt lige linje, men hæderligt. Rundt om pælen og ned mod første grinde.Whisper tog sine kommandoer rigtig godt og var meget fokuseret. Ved første grinde gik det lidt galt. Fårene kom på den forkerte side af grinden - det koster 1 point pr. får - 5 point i alt. Pyt - jeg sendte Whisper venstre for at dreje dem. Øv, han kom for langt og fårene smuttede tilbage gennem grinden - 5 point mere i fradrag for 5 får den forkerte vej gennem grinden. Nå, ingen tid til at græde over spildt mælk - videre mod 2. grinde. Det gik bedre. Whisper holdte god afstand og holdt fint ud til venstre, for at udligne trækket ned mod udsætterfolden. Gennem 2. grinde - i lige linje op mod sammenholdet i ringen. Ingen problemer med at holde fårene i ro. Whisper blev dirigeret ind i en god position til at holde fårene, mens jeg åbnede lågen til fangefolden. Rebet drillede. Jeg vendte ryggen til hund og får - fik lågen åbnet, vendte mig om... GULP! Hunden lå hvor han havde fået besked på at ligge - fårene var halvvejs nede ved udsætterfolden! WHISPER UD! Whisper løb alt hvad remmer og tøj kunne holde - fik indhentet fårene. Puha! Idiot - man vender ikke ryggen til hund og får! Ikke i kl. 1 ihverfald! Og slet ikke med en urutineret hund som Whisper! Fårene kom tilbage, men min ro var forsvundet og fårene var blevet lidt stressede. Jeg kunne ikke få ro på mine nerver og jeg kunne ikke få fårene ind i fangefolden! Efter adskillige forsøg og efter allerede at have mistet alle mine point i forsøgene, fik jeg fårene i ro og opgav. Vi forlod banen tilfredse med vores præstation. Bortset fra fangefolden, lavede vi et udmærket gennemløb.

Vi kan bare ikke få dem ind!

Mens jeg lettet "pustede ud" oven på anstrengelserne, gik Thomas og Milo på banen. Thomas valgte at sende Milo ud til højre helt oppe fra startpælen. Milo løb, men allerede inden han nåede halvvejs ned til fårene, begyndte de at løbe ud mod venstre. Milo krydsede og fik fat i fårene, men mistede overblikket, blev frustreret over ikke at kunne få ro på fårene og så begyndte han at jage. Farvel og tak! Rigtig ærgerligt!

Milo i aktion...

Efter selv at have været på banen, kiggede vi lidt på de næste hunde og vi nåede også en smut ned til kl. 3 banen, men trætheden overmandede og og vi besluttede at få en middagslur...

Thomas kigger på kl. 1 gennemløb - Camilla sover!

Vi fik fat i nøglen til gymnastiksalen hvor vi skulle sove, fik slæbt madrasser mv. ind, snuppede et hurtigt bad og så i seng. Vi sov rigtig godt! Vækkeuret skulle ringe kl. 17, men jeg blev vækket allerede lidt før, at lyden af biler, der kørte i stenene udenfor... "Mærkeligt, hvor de alle sammen kører hen nu" tænkte jeg, men det var ikke noget jeg gad undersøge. Vi kæmpede os ud af dynerne til den aftalte tid og gjorde os klar til at finde ud af hvor DHK generalforsamling skulle afholdes. Trætte og tunge i hovederne kom vi ud.... der var menneske tomt! Vi fandt vores papirer frem... Generalforsamling i et bowlingcenter på en ukendt adresse kl. 17.30 og ikke kl. 18, som vi havde bildt os ind! YRKS! Afsted vi for! Ind mod Holstebro. Meget mod Thomas' vilje spurgte vi om vej (hvad er det mænd har imod at spørge om vej?). Vi fik en vejforklaring, der ledte os på sporet - og ankom ½ time for sendt. Vi kunne ikke få os selv til at gå ind og afbryde, så vi fordrev tiden med at spille bord-fodbold og kører racerbiler på spillemaskinerne. 5 Kvarter efter, at vi egentlig skulle have været til generalforsamling, kom en af deltagerne ud for at købe en sodavand - vi smuttede ind sammen med hende - røde om ørerne.

Generalforsamlingen trak ud, så man måtte aflyse et foredrag med en ekspert fra et foderfirma - lørdagens festmiddag blev i forvejen en smule forsinket. Men det var god mad, stemningen var god og det var rigtig hyggeligt. Efter maden var der uddeling af div. små præmier. Lørdagens bedste kl. 1 gennemløb blev Ea med Sofie og Årets Par blev Annette Klöster med Flint. Der var lidt ekstra underholdning ved bordet og så var det tid til at bowle. Hvor sjovt det end lød, så havde Camilla og jeg ondt af vores hunde, der havde tilbragt en del tid i deres bure, så vi sprang bowlingen over og gik en tur med dem istedet. Vi gik en halv time og nåede lige en lille halv times bowling da vi kom tilbage.

For mig sluttede aftenen her... Tilbage på Lægaard gik jeg i seng. Camilla og Thomas prøvede at være sociale og gå med over på "Apoteket" til en øl, men alle var trætte, så stemningen havde vist ikke været så høj. Camilla og Thomas kom ihvertfald også i seng inden for en times tid efter mig.

Min mors hund Bridie, som jeg passede og derfor havde med

Lørdag morgen vågnede jeg ved 7.30 tiden. Fik et hurtigt bad og så ud og lufte hunde. Vejret var godt og det var skønt at gå ud over marken. Hundene var også glade for at komme ud og strække sig efter en nat i en kold og fugtig bil. Da alle var luftet tog jeg Robbie og Bridie med hen for at kigge på konkurrencerne. Det var kl. 1 der skulle starte og de var allerede i fuld gang. Jeg fik meget ud af at kigge på de første hunde. Fårene virkede ekstremt hurtige og der var stærkt træk både ned mod udsætterfolden og opsamlingsfolden. Hvis ikke fårene stak i udløbet, så gjorde de det når man drejede venstre om startpælen og de fik retning lige mod opsamlingsfolden. Der var mange der mistede deres får den morgen. Jeg skulle starte som nr. 17, så jeg havde tid til at overveje hvad jeg ville gøre og diskuterer det med de andre deltagere. Da hund nr. 13 gik på banen, satte jeg Robbie og Bridie ned i bilen og hentede Whisper. Ved bilen mødte jeg Camilla, der også var kommet op. Hun luftede hunde og derefter vækkede hun Thomas, der skulle på banen som nr. 20.

Det blev hurtigt min tur. Jeg fik et par sidste øjebliks råd af de mere garvede hyrder, der stod omkring start-området og så var vi ellers på egen hånd. Jeg dækkede Whisper af og gik ud... jeg gik længere ud end lørdag, for fårene havde været sværere at holde. WHISPER UD! Whisper løb fint ud til højre... DOWN! Han knaldede ned og havde kontrol over fårene. Yes! Et stille fløjt fik ham på benene - et perfekt optag og fårene kom roligt op mod mig. Lidt slinger, men ok. Venstre om start-pælen. Jeg gjorde præcis som jeg var blevet rådet til. Det fungerede og jeg mistede ikke kontrollen over fårene. Drivningen blev hårdt arbejde. Whisper var træt oven på den uvante nat i bilen og mange nye indtryk og han tog ikke sine kommandoer så godt som lørdag. Han var svær at holde på afstand og han trykkede fårene. Der kom et par cirkler, det var ikke katastrofalt det vi lavede. Det var dog f ørst efter 2. grinde på vej op mod sammenholdet, at jeg fik helt ro på det og følte, at jeg havde fuld kontrol over det. Da vi kom ind i sammenholdet - lige hvor jeg havde brug for roen - blev det hektisk igen. Hvis Whisper stod og stoppede dem i at strække op mod opsamlingsfolden, så prøvede fårene at stikke ned til udsætterfolden og hvis Whisper spærrede for den, så trak de op mod opsamlingsfonden. Endelig fik vi ro på og kunne vise sammenhold. Med de problemer jeg allerede havde haft, ville jeg ikke engang prøve at få dem i fangefold. Jeg trak ud af ringen, fik fårene i ro og opgav. Dermed beholdte jeg mine point, som vi havde arbejdet hårdt for. Hvis jeg havde mistet fårene i forsøget på at få dem ind, var vi blevet disket og havde fået 0.

Whisper og fårene på vej ind i ringen til sammenholdet - der er pænt ro på.

Da jeg kom ud var Thomas dukket op. Han så rigtig træt ud, men han var klar til at gå ind med Milo. Han kom ikke til at vente længe. Desværre fik han heller ikke så lang tid på banen. Milo mistede kontrollen over fårene og i frustration over ikke at kunne stoppe dem, nappede han et får i siden. Disk! Ærgerligt, at Milo slet ikke fik lov til at vise hvad han kan, for han er i stand til at gå en rigtig flot kl. 1. Han havde bare ikke rigtigt heldet med sig denne weekend.

Da klasse 1 var færdig og klasse 2 skulle i gang, manglede der pludselig en hjælper ved udsætterfolden. Jeg tilbød at gå derned og sådan blev det. Jeg fandt mig selv inde i en fangefold med mudder og fårel... til knæene og sorterede får, så hver deltager fik 2 lette får, to tungere får og et med horn (der også var en let type). Fårene blev lukket ind i en sluse med 3 rum. I hver rum stod får til en prøve. Når et sæt får blev lukket fra det forreste rum ud på banen og drevet op til udsætter-pælen, blev de de 2 resterende sæt lukket et rum frem, således at det bagerste rum blev tomt. Derefter indfangede vi igen 2 lette, 2 tunge og et med horn, så der hele tiden var 3 hold får klar. Det var et rigtig godt system, fordi det hele foregik så roligt, at fårene ikke blev stressede.

Klasse 2 var den sidste klasse, der blev færdig, så da sidste hund havde været på banen, begyndte oprydningen. Alle hjalp til, så det gik stærkt. Jeg fik fornøjelsen af at rulle flex-hegn sammen og da der stadig var lidt strøm i, fik jeg nogen rap over fingerne.

Milo, Lad, Whisper, Bridie og Robbie ude på luftetur.

Mens resultaterne blev regnet sammen, kunne vi lufte hunde, så de var klar til hjemturen. Og så samledes vi til præmieoverrækkelse. Først i kl. 1. Whisper var ikke blevet disket nogen af dagene, men han havde to nuller med fra fangefoldene. Jeg håbede på en placering i Top 10, så da de nåede til nr. 12 og 11 og Whisper stadig ikke var kaldt op, fik jeg kriller i maven... Vi endte på en 5. plads, hvilket var langt over forventning, så jeg var rigtig glad og stolt. Vi fik flg. point:

Moment	Lørdag	Søndag
Udløb (max 20 point)	17	15
Optag (10)	9	10
Hentning (20)	14	17
Drivning (30)	16	20
Sammenhold (10)	10	5
Fangefold (10)	Ret.	Ret.
I alt	66	67
Point i alt	133
Dommer: Lilliane Moriello

Vinderne af Landskonkurrencen blev:
Klasse 1: Rikke Andersen med Bobbe.
Klasse 2: Erik Holmgaard med Dan.
Klasse 3: Erik Holmgaard med Moss.

Bilen var pakket og klar, så straks præmieoverrækkelsen var færdig, satte vi kurs hjemad!

En hyrdestav kan bruges til mange ting...
-man kan f.eks. binde hunden til den...

Tre trefarvede tilskuere til klasse 1 konkurrencen

Hvordan ved man, at det er en hyrde, der er på toilettet?